C.G.Jung: Erindringer, drømme, tanker.

Egentlig skulle dette være en anmeldelse af C.G.Jung’s selvbiografi – men da jeg ville genlæse bogen, kom jeg til at læse forordet, hvad jeg normalt ikke gør med bøger. Det fangede mig i den grad som vise ord om tilværelsen, at beskrive sit liv og hvad det så går ud på, skrevet af et menneske med en kollosal indsigt i de menneskelige krinkelkroge baseret på et langt livs erfaringer. Jung var 84 år da han skrev bogen som til fulde tilfredsstiller min fasination af mennesker, der kan opsummere deres liv og videregive erfaringer på en livsbekræftende måde, til inspiration og glæde for læseren. Så i stedet for at anmelde bogen kommer her nogle udpluk fra forordet, omhandlende erindringens natur. Der er lidt langt – giv dig alligevel tid til at læse det (langsomt) – fundere lidt over Jungs tanker, måske de udtrykker noget der vækker genklang.
Bogen er i høj grad læseværdig og bestemt en god introduktion til Jung’s psykologi - så kender man ham ligesom allerede lidt !

C.G.Jung: Erindringer, Drømme,Tanker
Mit liv er historien om det ubevidstes selvrealisering. Alt, som ligger i det ubevidste, ønsker at blive begivenhed, ligesom personligheden selv ønsker at udvikle sine ubevidste muligheder, for at opleve sig selv som helhed.
Derfor vil jeg idag, i mit livs treogfirsenstyvende år, berette mit livs myte. Jeg kan dog kun udtrykke umiddelbare konstateringer, “fortælle historier”. Om de er sandfærdige eller ej, er ligegyldigt. Spørgsmålet er kun : er det mit eventyr, min sandhed.Jeg er mig bevidst, at jeg i mange henseender ikke er som andre, men hvordan jeg i virkeligheden er, ved jeg ikke.
Man er et psykisk forløb, som man ikke – eller kun delvis – er herre over. Som følge heraf kan man ikke fælde en endelig dom over sig selv eller sit liv. I så fald måtte man have kendt hele sit liv, og det kan man højst bilde sig, man gør. Faktisk ved man aldrig, hvordan alt er blevet det, det er. Et livs historie begynder et eller andet sted, ved et eller andet punkt, som man lige netop kan huske – og da var det allerede særdeles kompliseret. Hvad livet udvikler sig til, ved ingen. Derfor har historien ingen begyndelse, og målet kan kun fastsættes omtrentligt.
Menneskets liv er et tvivlsomt eksperiment. Kun mængdemæssigt er det et utroligt fænomen. Det er så flygtigt, så utilstrækkeligt, at det nærmest er et mirakel, at noget eksisterer og kan udfolde sig.
Livet har altid forekommet mig at være som en plante, der lever gennem sin rodstok. Dens virkelige liv er ikke synligt, det foregår i roden. Det, som ses over jorden, varer kun en sommer. Min fornemmelse af, at noget under dette uafladelige skift lever og varer, har aldrig sluppet mig. Man kan se blomsten, og den forgår. Roden består.
Egentlig mener jeg, at det eneste i mit liv, der er værd at berette om, er de begivenheder, hvor den uforgængelige verden brød igennem og kom i kontakt med den forgængelige. Derfor taler jeg overvejende om indre oplevelser. Til dem hører mine drømme og forestillinger.
Overfor de indre begivenheder blegner de andre minder, rejser, mennesker og omgivelser. Erindringen om mit livs ydre faktorer er for størstedelen blegnet eller forsvundet. Men mødet med den anden virkelighed, konfrontationen med det ubevidste, det er umisteligt mejslet ind i min hukommelse. Dér fandtes fylden og rigdommen, og alt andet har måttet vige for det.
Således blev også kun mennesker til umistelige minder, for så vidt deres navne allerede stod skrevet i min skæbnes bog; derfor blev bekendtskabet med dem samtidig en form for generindring.
Jeg indså tidligt, at dersom der ikke fandtes et indre svar eller en indenfra kommende løsning på tilværelsens forviklinger, da var disse til syvende og sidst uden betydning. Derfor er mit liv fattigt på ydre begivenheder. Dem kan jeg ikke berette meget om, det ville være tomt og uvirkeligt. Jeg kan kun opleve mig selv gennem de indre begivenheder. De er det særlige i mit liv, og det er dem, “selvbiografien” kommer til at handle om.

Tags: C.G.Jung, Filosofi